Crashing the crasher 7. jun 2006

Jeg har længe gået og opfordret folk til at skifte Microsoft Office ud med Open Office. Og det gør jeg da sådan set stadigvæk. Mine to primære "salgsargumenter" er altid:

1) "Writer"s evne til at huske de lange ord man har skrevet - noget især humaniorastuderende bør holde af, de har det jo med at skrive om "den quasitautologiske fænomenologi i postagrarsamfundets brug af onomatopoeitika" eller noget i den stil ...

2) En lille rørende historie om første gang programmet gik ned for mig - men takket være den snedige fejlrapportering gik mit arbejde ikke tabt!

Og så forleden skete det for mig igen - programmet gik ned midt i mit arbejde. Heldigvis reagerede fejlrapporteringssystemet straks - indtil det så også gik ned ... Lidt ironisk.

Sådan her så det ud, og jeg er da sikker på at Microsoft gerne ville have at vide at Open Office var gået ned, men de slap altså:

Det er nok overflødigt at nævne at mit arbejde ikke blev gemt - og jeg måtte starte forfra på mit dokument ...

Men jeg anbefaler nu stadig folk at skifte - og ingen har endnu bemærket de små nervøse ticks omkring mit højre øje, når jeg fortæller historien om mit arbejde der ikke gik tabt.

Tilføj kommentar

www.peterlind.dk

Nyeste blog-indlæg