Ny version af Paginata 4. jan 2010

Så har jeg begået en ny version af Paginata.
Den er dog langt fra noget mesterværk, jeg vil nøjes med at kalde den en alpha-version, så den er kun for dem der er interesseret i php-koden, men er mere ligeglad med det brugervenlige CMS. For desværre er der meget store dele af administrationsdelen der ikke længere virker.

Det var dog sådan jeg havde planlagt det - og der er virkelig lavet nogle massive kode-forbedringer, det er dybt nede i det nørdede Datapersistence-univers, men jeg synes det er blevet til et solidt fundament for de kommende forandringer, og jeg er faktisk en smule stolt!

Der er ikke kigget på brugervenlighed eller performance endnu, det må vente til det hele kører lidt bedre - men jeg har dog lavet en enkelt lille forbedring mht konfigurationsfilerne - nu er der kun en fil, og ikke nær så mange mærkelige ting man skal konfigurere. Et lille skridt, men i den rigtige retning!

Læs mere om hvad jeg har lavet med DataItems, download den nye version, og glæd dig til den næste!

Jeg planlægger at arbejde på at gøre det hele mere DOM-orienteret. Som det er nu er der alt for store dele af systemet der opbygger html-sider - eller dele af dem - som store tekst-strenge, og laver spøjse regulære udtryk for at finde rundt i dem. Det er lidt snavs, og jeg har faktisk skrevet så meget kode for at gå frem og tilbage mellem tekst og DOM at det vil være nemmere bare at blive i DOMmen.

Download straks Paginata

Tilføj kommentar

www.peterlind.dk

Nyeste blog-indlæg