Bliv bedre til at tegne 19. okt 2006

Jeg tror endelig at jeg har fundet den definitive opskrift på hvordan man kan blive rigtig god til at tegne!

Det er endda forholdsvist enkelt - man skal bare følge denne simple opskrift:

  1. Kig rigtig meget på det der skal tegnes - og find ud af hvordan det ser ud.
  2. Tegn det.
  3. Kig rigtig meget på din tegning - og find ud af hvorfor den ikke ligner godt nok.
  4. Gentag ovenstående igen og igen og igen og igen ...

Pludselig en dag er den der - tingene ligner - og du er god til at tegne! Hurra.

Jeg finder konstant tutorials på nettet, og her i sommers stødte jeg på denne her: the making of Frodo og tænkte "Wauv, hvis jeg bare kunne blive så god til at tegne." Og jeg ventede og ventede, men der skete ikke noget, jeg blev ikke bedre til at tegne. Så nu har jeg besluttet en lidt mere radikal fremgangsmåde, nemlig at øve mig! Billedet af pigeansigtet herover er et trin på vej i mit forsøg på at blive bedre til at tegne fotorealistisk på computer. Og ja, selvfølgelig er det tegnet efter et fotografi, endda et billede der ligger digitalt på computeren, og jeg bruger det jævnligt til at finde farvetoner, skygger og highlights i billedet.

Hver gang jeg får tegnet lidt mere på billedet, vil jeg lægge en ny version frem her.
I samme omgang skriver jeg lidt om hvad der sker fra gang til gang her.

Kommentarer

stine 28. august 2013 kl. 20:06
hvor er det godt tegnet :) gad det var mig der kunne tegne så godt jeg er ikke så go til og tegne men jeg har en drøm om at blive meget bedre men det jeg gerne ville lære og tegne det er hunde kaniner heste og huse og alt det der knus stine :)

Tilføj kommentar

www.peterlind.dk

Nyeste blog-indlæg