En engel?! 5. dec 2006

Jeg bliver altid glad og spændt når der kommer en ny julekalender på tv. Når jeg nu har fødselsdag den 1.december, betragter jeg det altid som en lille ekstra gave fra statsradiofonien og co.

Og i år syntes jeg at det lød rigtig spændende, "Absalons Hemmelighed" lød som en fascinerende historie, godt jordbunden, men med en pæn portion magi og mystik - for det skal jo til. De fleste danske julekalendre lever mere eller mindre op til en fast formel, eller i det mindste en række faste ingredienser. Der er for eksempel altid to verdener: den almindelige verden og den magiske verden, og der er altid nogle børn/unge der finder en portal mellem de to verdener. På et tidspunkt i løbet af december bliver julen alvorligt truet, og børnene er nødt til at rejse frem og tilbage mellem de to verdener for at genoprette julefreden. "Jul i Gammelby" var en af de første 'rigtige' julekalendre (de tidlige dukkeserier var der ikke voldsomt meget jul over) og der skaber børnene i købmandsgården ret hurtigt en forbindelse (gennem loftslemmen) til nisserne på loftet. I "Jesus og Josefine" var portalen mellem de to verdener en regulær tidsmaskine, og julen blev i den grad truet da Jesus i en periode slet ikke blev født. I "Jul i Valhal" var der også en mystisk portal i en gravhøj, men julen nåede aldrig rigtig at blive truet - for andre end børnene selv der anede ragnaroks komme. I "Nissebanden" foregår det meste af historien i den magiske verden, med enkelte afstikkere til virkeligheden, og de yngste nisser gør det ud for børnene, der dog aldrig helt skaber forbindelse mellem de to verdener, men snarere fungerer som lidt comic-relief. I de forskellige "Pyrus"-julekalendre foregår hovedhistorien også i den magiske verden, hvorfra der er portaler til helt tredje verdener, enten historiske eller fiktive, og den unge nisse, Pyrus selv, er tit både problemet og løsningen i alle tre verdener.

I "Absalons Hemmelighed" er det børnene der er hovedpersoner, og portalen til den magiske verden er stadig lidt af et mysterie her efter femte afsnit, men selv i den meget virkelige verden er der mindst to meget adskilte dele. Cecilie og Idas familie på toppen af stormagasinet, og Hubert, Frode og Ib skjult nede i kælderen. Det kræver ikke nogen omfattende marxistisk analyse at regne den ud ... Der er også den endnu mere skjulte verden i form af ruinen, og den særdeles mystiske 'drømmeverden' i form af de syner eller visioner Cecilie har af den unge Margrethe der beder for sin Hans. Jeg gætter og håber stærkt på at der vil komme en eller anden meget konkret forbindelse mellem Cecilie og den historiske Margrethe.

Det er et spændende koncept - meget virkelighedsnært, med en lille antydning af magi. Hvorfor drysser der for eksempel altid guldstøv fra Hubert når pigerne giver ham hånden? Og hvad er den mystiske hemmelighed mon for noget? Det er tydeligvis ikke bare en guldskat. Så indtil videre er jeg ret begejstret for denne nye julekalender, men jeg har ganske få reservationer.

Der er for eksempel én meget stor ting der truer julen i det lille hjem på toppen af Magasin - lillesøster Idas hjertesygdom er tilsyneladende uhelbredelig, og betyder først og fremmest at hun ikke kan tage helt så stor del i skattejagten, men også at hun måske ikke engang overlever julen, og frem for alt at storesøster har en absurd tung byrde på sine skuldre. For hvis Absalons hemmelighed kan kurere lillesøster, så SKAL den jo findes. Og hvis den ikke kan, så spilder hun al sin tid med en fjollet skattejagt, imens hun forsømmer sin skole, og hendes fars stormagasin bliver plyndret indefra. Jeg synes at det er lidt for meget, lidt for uhyggeligt af forfatterne at dødsdømme den søde lille pige. Måske virker det ikke helt så slemt på børnene, men jeg var da gråden nær da hun faldt om af sine anstrengelser i afsnit 4 ... Det er næsten for meget. Og hun skal altså bare blive rask inden jul - ellers ringer jeg tudbrølende til DR og klager! ;-)

Men i dag fandt vi så ud af at Absalons hemmelighed er en engel - en engel der nok kan helbrede lillesøsteren... Og hvad er nu det? Er englen bare en skrøne, eller bliver vi julekalenderseere mon udsat for meget stærkere religiøs propaganda end vi tror? Brevet var jo revet over, og den sidste sætning lød ikke særligt lovende, så måske er det bare børnenes forhåbninger der er skruet lidt for højt op. På en måde kan jeg ikke have spor imod 'børnemagi' i film, men jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med stærkt religiøs magi. Jeg brød mig heller ikke helt om at hele verden i "Jesus og Josefine" blev ond, bare fordi den ikke havde hørt om Jesus ... Men så valgte jeg i stedet at fæstne mig ved at Cecilie udtalte "engel" med tydeligt [e] som de unge piger jo gør, mens hendes endnu yngre lillesøster vist sagde "ængel" med et svagt [æ] som en sur gammel mand som jeg ville gøre. Interessant!

Pigen der spiller Ida, er i øvrigt en meget sød lille pige, og hun har virkelig øvet sig på sine replikker. Desværre lyder det lidt som om hun siger nogle replikker der er skrevet af voksne, og ikke så meget som om hun taler som hun normalt ville. Det er ikke meget, og det er ikke så det skærer i ørerne, men det ville være rart om børn snart fik lov til at tale som børn i danske film ... Men hun spiller ellers godt, og skal ikke høre et ondt ord herfra! De øvrige skuespillere er også glimrende, og virker på ingen måde så forfalskede og nøddebo-præstegård-på-lokalteatret-agtige som i for eksempel "Jul i Valhal", eller så skabede og overdrevne som i "Krummes jul". I det hele taget er skuespillet, production-design og historien godt passet sammen for at passe ind i et meget virkelighedsnært univers. Hurra for det!

Det er også rart at der ikke er nogle sange eller musikvideoer indlagt i historien. Der er musik, og endda ret god musik. Jeg er sågar begyndt at nynne lidt med på titelmelodien. Måske bliver det trættende omkring den 17-20. december, men så skal jeg nok skrive igen.

De første tre dage syntes jeg at der skete for lidt, men nu er jeg rimelig godt tilfreds - der bliver hele tiden introduceret nye personer og nye plots og subplots, så det bliver faktisk mere og mere interessant. Lad os håbe at det varer ved, uden at gå hen og blive for forvirrende. Måske kunne jeg godt tænke mig at der var lidt flere hovedpersoner med - der er alle de voksne, men Hubert og især Cecilie har langt mere screentime, og det bliver måske en smule ensformigt at se de to snige sig rundt i kældre og ruingange. Men lad mig nu ikke tage sorgerne på forskud.

Faktisk er der kun en ting der virkelig irriterer mig, og det er at speakeren i slutningen af hvert afsnit altid fortæller hvad der sker i næste afsnit! Heldigvis kan man se afsnittene på nettet uden speaker!

Tilføj kommentar

www.peterlind.dk

Nyeste blog-indlæg