DR-Live 1. mar 2007

Som så mange andre danskere vil jeg gerne se hvad der egentlig sker inde på Nørrebro, men desværre er min cykel gået i stykker, og jeg er langt væk fra et fjernsyn ... Heldigvis har DR deres fantastiske net-service, hvor man kan se det samme som i fjernsynet - nemlig DR-Live.

Så dappedappedap ind på dr.dk - og vupti får jeg denne fine skærm:

Ikke plads til flere brugere? Nåda - jamen så prøver jeg bare igen senere, det er jo iorden - hjemmesider kan jo blive belastede ... og det er jo heldigvis ikke sådan at jeg betaler for at kunne se nyheder på den hjemmeside - eller hov!

Jeg betaler da over 2000 om året for den skide hjemmeside! Sammen med et utal af andre mennesker der tilfældigvis har ip-adresse i Danmark. Plads til flere brugere? Hvor mange mon der er plads til? Mon der er plads til alle dem der SKAL betale? Så har der åbenbart sneget sig nogle sortseere ind!

Hvorfor i alverden skal jeg betale for en hjemmeside som jeg alligevel ikke kan komme ind på? Det gider jeg da ikke.

Mon man kan få licens tilbage? Det drejer sig jo om næsten 6 kroner pr. dag ... jeg kunne have købt en halv cola mere i stedet!

Tilføj kommentar

www.peterlind.dk

Nyeste blog-indlæg