Foto

Mia V.

Den 28. november (2009) flyttede Mia V. ind hos mig - hun er en lille sort kat (med tre næsten umærkelige hvide striber på brystet) og blot 3 uger yngre end Mandu, men alligevel knap halvt så stor som ham.

Det tog lidt tid for de to at komme ud af det sammen, men de er blevet rigtig gode venner, og Mia har vist sig at være en utrolig sød (og sej) lille pigekat. Hun kan sagtens sætte Mandu på plads når han bliver lidt voldsom, og hun kan også godt vaske ham i nakken når han er sød.

Det er synd at sige at hun ikke er så fotogen, for hun er en virkelig pæn kat, men den sorte pels er virkelig svær at fotografere, og samtidig er hun lynhurtig - springer gerne rundt og jager efter alverdens ting. Derfor er der ikke helt så mange billeder af hende som af Mandu, men galleriet vokser da støt og roligt.

Artikler om fotografering

Gallerier